Klimatorium Lemvig

Vi besøger Klimatorium i Lemvig onsdag den 10. maj 2023.

Program
Kl. 09.00        Afgang fra Mejdal-Halgård Sportscenter i egne biler (op at køre 30 kr.)
Kl. 10.00        Klimatorium – introduktion med guide samt en kop kaffe
Kl. 11.00        Gå på opdagelse inde i Klimatorium – udenfor centret og på havnen
Kl. 12.30        Frokost på restaurant Luna

 Efter frokost er der mulighed for at fortsætte sit besøg på Klimatorium, der først lukker kl. 15.00.

Klimatorium er Danmarks internationale klimacenterForum for Klimatilpasningsprojekter og Klimaforebyggelse. Missionen er at udvikle og formidle nye løsninger på udfordringer indenfor områderne: Kystnære Klimaudfordringer, Grøn Energi, Cirkulær Økonomi, Vand og Miljø – gennem samarbejde.

Vi skal se udstillingen ”Klima uden grænser”.
Udstilling giver ca. 30 oplevelser og er krydret med gimmicks, hvor du f.eks. kan gå gennem regnvejr uden at blive våd, opleve hvordan kraftige storme føles og via din mobiltelefon kan opleve stormfloder. Der er også en udstilling der viser hvor meget vandet skal stige inden f.eks. Holstebro er dækket af vand, udstilling om genbrug af plast (til bl.a. tøj) og meget mere.

På Lemvigs værn mod vandstigninger – muren på havnen med øgenavnet Le Mur – finder du 10 QR-koder, som du kan downloade og dermed deltage i en spændende klimaquiz.
Udstillingerne i og omkring Klimatorium er tilgængelig for alle uanset fysisk formåen – også kørestole, men der er et stykke at gå hvis man vil på havnen – men udsigten fra Klimatorium er også fantastisk.

Frokosten på Restaurant Luna er frivillig og man kan vælge mellem stjerneskud (155 kr.) og æggekage (139 kr.) – drikkevarer købes i restauranten. Man kan også spise sin egen mad i Klimatoriums cafe eller udendørs ved borde med udsigten over vandet.

Pris kr. 50 pr. person – plus evt. frokost på Luna

Der betales ved tilmelding – kontant, mobilepay 27491 eller konto 9585-8893104640 (husk navn)

Tilmelding senest den 3. maj 2023 til Mona – 40384845 – eller mch@cleancarpet.dk